Sådan arbejder jeg

Via kognitiv transformativ coaching støtter og motiverer jeg mennesker til at gå efter og nå de mål, de drømmer om. Det gør jeg ved at facilitere en ligeværdig samtale, der tager udgangspunkt i dine ønsker, drømme og forhindringer.

Jeg hjælper dig til at se, at mange af de vilkår, du ser som forhindringer, blot er vilkår, som ikke behøver at definere dig eller begrænse dig i at nå dine mål. Herved får du en dybere erkendelse af, hvad der er muligt og vigtigt for dig.

Sammen arbejder vi med at ændre dit syn på dig selv. Du vil opleve, at det vil give dig en helt ny form for råderum og overblik, struktur og mod til at justere dine handlemønstre, så du får dit fulde potentiale og dine bedste sider frem. Udgangspunktet er, at du allerede rummer alle de ressourcer, du behøver for at nå dine mål.