Hvad er coaching

Coaching er en ligeværdig samtale, der har til formål at motivere og fokusere dine tanker, følelser, sanser og adfærd mod et bestemt mål.

Det kan eksempelvis være, du drømmer om at;

  • Gå fra at lade dig styre af din sygdom til at favne den
  • Finde nye veje til at føre dine drømme ud i livet
  • Gå fra at være offer for omstændighederne til at tage ansvar for, hvordan du opnår det, du gerne vil i din nye situation
  • Finde ud af, hvordan du bedst udnytter dit potentiale og hvilke praktiske aspekter, der kan føre dig videre fx uddannelses- eller arbejdsmæssigt
  • Styrke dig selv ift. den stigmatisering du oplever fra omverden eller dig selv
Hvorfor coaching?

Coaching er en effektiv måde at komme tættere på de mål og forandringer, du drømmer. Det kan både være noget, du har drømt om længe og ikke er lykkedes med eller store valg, der pludselig presser sig på, og som du ikke lige ved, hvordan du skal gribe an.

Det kan være, at du føler dig kørt fast i de samme mønstre og har svært ved at kunne se andre handlemuligheder, end dem du plejer at benytte.

Som din coach støtter jeg dig i at blive klogere på de handle- og tankemønstre, som indtil nu har forhindret dig i at nå dit mål, og hvordan du kan ændre det, du ikke er tilfreds med.

Det betyder, at du vil kunne opnå stor personlig indsigt og skabe forandring i- og omkring dig.